Menu Luk

Akita

4.3
(6)

Information om Akita

Her på siden kan du læse om Akita, og se billeder eller videoer af denne hunderace.

Klassifikation  
FCI

FCI Navn
Akita.

FCI Nr. 255

Gruppe 5
Spidshunde og hunderacer af oprindelig type.

Sektion 5
Asiatiske spidshunde og beslægtede racer.

Hjemland Japan.
Hundetype Spidshund.
Størrelse Stor.
Højde

Hanner
64 - 70 cm.

Hunner
58 - 64 cm.

Vægt

Hanner
34 - 50 kg.

Hunner
34 - 50 kg.

Pels

Længde:
Mellem.

Farve:
Rød, fawn eller brindlet med hvide aftegninger. eller hel hvid.

Pelspleje:
Mellem.

Øjenfarve  Mørkebrune.
Kuld Ca. 3 - 12 hvalpe pr. kuld.
Levealder 8 - 10 År.
Billedet af en voksen Akita

Historien om Akita

I Japan fandtes der ingen store hunderacer, der var oprindelig kun små og middelstore racer. Lige fra 1603 blev Akita Matagi-racen (middelstore hunde til bjørnejagt) i Akita-distriktet brugt som kamphunde. Fra 1868 krydsede man Akita Matagi med Tosa og Mastiff, og det resulteret i at størrelsen af racen blev forøget. Men de træk, der var karakteristiske for spidshunde-typen gik tabt.

Hundekampe blev forbudt i 1908, men man bevaret alligevel racen, og forbedret den til en stor japansk race. I alt blev 9 fremragende eksemplarer af denne race betegnet som ”Natur-monumenter” i 1931.

Midt under Anden Verdenskrig (1939 – 1945) var det meget normalt at bruge pelsen fra hunde i militær udrustning. Politiet beordrede indfangning og konfiskation af alle hunde, på nær de schæferhunde som blev brugt til militære formål.

Der var nogle Akita-fan som forsøgte at slippe uden om denne ordre, ved at krydse schæferhunde med deres egne hunde. Da Anden Verdenskrig var ved at nå sin slutning, var Akita´erne drastisk reduceret i antal og de fandtes som 3 typer: Matagi Akita, Kamp Akita og Hyrde-Akita. Dette resulterede i at der opstod en meget forvirrende situation for racen.

Efter krigen og midt under genopbygningen af denne rene race, nød Akita´en Kongo-go (en hund af Dewa-linjen, der havde træk fra en schæferhund og Mastiff) en kort, men stor popularitet. Men der var en del belæste og fornuftige fan af racen, som ikke ville godtage denne type som en helt ægte japansk race. De besluttede sig til at eliminere påvirkningen fra fremmede racer ved at krydsparre med Matagi Akitas, så de kunne genskabe den helt oprindelige rene race. Det lykkes dem at stabilisere den rene type hos denne race, som vi kender den i dag.

Beskrivelse af en Akita

En Akita vejer normalt mellem 30 - 50 kg, og højden er ca. 58 - 70 cm. Den er en stor hund som er solidt bygget, meget harmonisk og med god substans. Kønspræget er kraftigt markeret, og den fremtræder med betydelig adel og værdighed uden at være forfinet. Konstitutionen er robust.

Hovedet på en Akita, størrelsen er proportioneret efter kroppen. Næsen er stor, sort og øjnene er relative små og mørkebrune. Ørene er små, tykke og trekantede med let runde spidser. Kæberne er stærke og med et komplet saksebid. Halsen er tyk, muskuløs og proportioneret efter hovedet. Kroppen er muskuløs, ryggen er stærk og lige. Lænden er muskuløs og bred. Brystet er dybt, med veludviklet forbryst. Benene på en Akita, forbenene er lige, og bagbenene er stærke og veludviklet. Fodporterne er tykke og runde. Halen er højt ansat og tyk, båret stramt oprullet over ryggen. Halespidsen når næsten helt ned til haserne, hvis den holdes nedad.

Farven er rød fawn, sesam (pelshårene er rød fawn med sorte spidser) brindlet og hvid. Højden er ca. 58 - 70 cm. Højden for hanner og tæver er den samme, men kan variere en smugle fra hund til hund. Vægten ligger normalt mellem 30 - 50 Kg. Vægten for hanner og tæver er den samme, men kan variere en smugle fra hund til hund. Pelsen Underpelsen er tæt og tyk, og yderpelsen er grov og lige.

Personlighed og Temperament hos Akita

En Akita er forsigtig med fremmede, men meget loyal over for sin familie. Med familien er en Akita kærlig og legesyg, de nyder at deltage i de daglig aktiviteter, og nyder at transportere legetøj og husholdnings-artikler rundt på kryds og tværs. Aktivitet er vigtig for denne race, og de har brug for massere af motion, for at forhindre dem i at kede sig. Træning af en Akita er vigtig, og det er også godt med socialisering fra en tidelig alder. Akita´en er en trofast, rolig, opmærksom, intelligent og modig hund, men de har tendens til at være aggressive over for andre hunde, specielt dem af samme køn.

Sygdom og Sundhedsproblemer hos en Akita

En Akita som har en gennemsnitlig levetid på 8 til 10 år, er generelt sunde, men der kan forekomme forskellige former for sundhedsproblemer.

En Akitas sundhedsproblemer kan blandt andet være, Hip dysplasia (Hofteproblemer) som er en arvelig tilstand, hvor lårbenet ikke passer godt ind i hoftefugen. Hunden vil som regel vise tegn på smerte og begynde at halte på et eller begge bagben. Røntgenundersøgelse er den mest sikre måde at diagnosticere problemet på. En Akita er også tilbøjelig til at bryde ledbåndene i deres bagben. Både hip dysplasi og korsbåndsbrud kan kræve dyr operation.

Akitas kan også fødes med et defekt immunsystem, der angriber deres egen hud(Lupus), deres fordøjelses-system(colitis), deres skjoldbruskkirtel (thyroiditis) eller deres rygmarv (degenerative myelopati). En alvorlig form for autoimmun arthritis kan risikere at ramme en ung Akita, som er under 1 år gammel.

Der er en lang liste over øjnelidelser/øjensygdomme, og den mest alvorlige, kan føre til blindhed.

Video af Akita

Specialklub for denne race

spidshundeklubben

BEDØM DENNE HUND

Kik på stjernerne for at give karakter!

Karakter 4.3 / 5. Karakter: 6

Vær den første til at bedømme denne hund.